Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y
Mandag, den Yde Decbr. 1846.
Da jeg igaar hørte, at jeg ikke kunde faa
Fyrst Metternich at se, besluttede jeg at gaa
ud og se Strausz og høre ham. Åarsagen, hvor-
for jeg ikke kunde faa Metternich at se, var,
som man hemmelig betroede mig, ,,åt man nu
ikke gjerne viser ham frem.” Han er ikke læn-
ger den smukke Mand, Damernes Yndling, han
er endog lidt affældig; han repræsenterer ikke
længer sig selv; naar man seer ham, kunde man
faa en anden Mening om den kunstig byggede,
glimrende Kejserstat, ligesom man ved at bese
forgyldte Sale altfor nøje opdager, at der er
Orm deri. Man kunde tvivle om hans Udøde-
lighed og tænke paa en Tid, der laa efter hans
Død. Altsaa til Strausz, der ogsaa faaer de
gode Østerrigere til at danse.
Ved det første Øjekast "tog den verdens-
berømte Mand sig ikke ud til sin Fordel. Han
stod i Spidsen af sit Orkester og spillede Violin
ligesom en anden dødelig Violinspiller. Han
gjorde Grimacer med Munden, drejede Hovedet
krampagtig til alle Sider, kort — han burde
gjøre som Metternich og kun lade høre fra sig.
I den snevre, langagtig-krumme Sal mylrede en
utallig Mængde Wienere og Wienerinder, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
