Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
ninger og Tonefaldet end ved nogen lang Pathos.
Der er nu atter et Menneske, til hvem mit Sind
sluttede sig, og som Forholdene saa snart skilte
mig fra. Ofte kan det synes mig, naar jeg
tænker tilbage paa den Slags Møder og Ad-
skillelser, at jeg ved det sidste Farvel mistede
Noget, fik Noget afrevet, at Noget af min Sjæl
blev hængende, ligesom, naar et Faar eller Lam
gaaer imellem Tjørne, Totter af Uld blive til-
| bage paa Tornene. Men medens man derved
| bliver fattig i Øjeblikket, forberedes Noget; det
smertelig Afrevne opsamles af Mindet, forener
sig til en Række vemodig-lyse Billeder, der til- |
sammen ere Erindringens gyldne Skind, såa at
| den Vejfarende bliver Argonaut.. Men jeg maa
bede om Undskyldning for denne Digression.
Da det blev mørkt, sagde Håninghaus: De
burde dog i Grunden se Girondolaen; jeg har
De er her maaske den eneste Gang i Deres Liv.
Har De Lyst, saa ville vi gaa op paa Taget af
mit Hus, derfra seer man tydelig St. Angelo;
min Værtinde tillader det nok. — Dette Tilbud
|
».
| været her saa længe og seet det saa ofte, men
modtog jeg med Glæde, og vi kom op paa det
1 flade Tag, sex Etager over Jorden. Den gamle
"| Dame tog i Mørket min Haand og sagde: Gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
