- Project Runeberg -  Fortællinger og Virkelighedsbilleder / ældre og ny 2 /
27

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som hans Embedsbroder flygtede fra Damaskus;
jeg saa den ældgamle Jødestad i Frankfurt og
deres Ghetto her ved Tiberen; jeg saa dem blive
pryglede ved Elben, jeg saa dem blive spiddede
ved Donau — — — min Gud, min Gud, Adau-
noi, hvorfor?

Jeg, som sad her ensom ved Kilden, bar i
dette Øjeblik hele mit Folks Ulykke; en hel Na-
tions Smerte, Aarhundreders Lidelse gik igjennem
min Sjæl, og jeg bøjede mig under Byrden, jeg
satte mig paa en Marmorsten, og Taarerne gjorde
mig vel, jeg gav dem frit Løb.

Saa blev jeg træt af at tænke og græde, og
da jeg opløftede mine Øjne, kom atter den milde
Glæde ved Synet af de skjønne Buer, som de
have opbygget for Titus, Jerusalems Forstyrrer.

Jeg rejste mig og gik ud af Buen tilbage
mod Kapitolium. Himlen var uendelig klar, og
den evige Sol skinnede i al sin Glans paa de
brudte Søjler, paa Jordhøjene, paa de næsten
ukjendelige Ruiner af, hvor Rom havde staaet
og Titus hersket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:59:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmfortaell/old2/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free