Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
tagen Guds Tilskikkelser; Livets Nødtørftighed
berører ham kun som Bølgerne Klippens Fod.
Livet kan ikke friste ham til noget Uskjønt, ikke
overrumple, bortskylle hans Vilje — hans Ejen-
dom er hans faste Borg, han er normannisk
Lehnsherre, saavidt man kan være det i Nu-
tiden. Og ved Siden af denne Ærefrygt for
Manden med Ejendomspersonligheden udvikler
sig dog alt mer og mer Ærbødigheden for den
menneskelige Personlighed uden Hensyn til Ejen-
dom. Den laa ikke, som man saa ofte paastaaer,
i den normanniske Æt. Normannen var hov-
modig og grusom; en god Repræsentant for Ra-
cen er’ hin Islænder, Thorgeir Håvardson, der
en Sommer-Eftermiddag red over Marken og saa
en Træl staa med bøjet Hoved; Stillmgen var
saa ypperlig for et Øxehug, Islænderen lod sin
Øxe falde over Trællens Nakke, og Hovedet føg
af. Trælle og besiddesløse Folk havde for de
normanniske Erobrere mindre Værd end Hjorten
i Skoven. Men denne grumme Slægt har maattet
gjennemgaa en dygtig Skole, har stønnet under
Industriens Kampe, har nedtraadt Menneskeliv,
men ogsaa selv været i Vrimlen og nærved at
blive nedtraadt. De have Alle faaet en Sans
til: Sansen for menneskelig Lidelse; "hos Nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
