Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
R.; han var Vært, han hørte hjemme i Landet,
han maatte vide, hvad Saadant skulde betyde
paa et saadant Sted. Men R. sad ganske for-
bavset. Saa tog jeg Stolen, rystede Mandens
Ben af og indtog min forrige Stilling. Han
gjorde en Mine, som om han vilde sige: Jeg er
ikke stridbar, og tog en anden ledig Stol til sin
Magelighed. Endelig sagde Amélie: Min Herre,
dette Værelse er vort. — Manden kastede et
kort Blik paa hende, svarede ikke, tog mit Glas
og tømte det. Jeg tog en Kniv fra Bordet og
spurgte ham, om han vilde ud ad Vinduet eller
ud ad Døren. Han rejste sig og gik hastig, som
om hans hele Opgave havde været at sætte sig
i Besiddelse af et Glas Champagne. Jeg var
mismodig over den Sindsbevægelse, hvori jeg var
bleven bragt, og jeg lovede mig selv, at, hvad
Natten end vilde bringe, vilde jeg være taal-
modig, indtil man lagde Haand paa mig.
Imidlertid var R. øjensynlig ogsaa bleven
nedstemt, og Amélie saa vred ud. Den ubehage-
lige Tavshed imellem os afbrødes endelig ved,
at hun sagde til R.: ,,Ikke engang han vilde
svare mig! Har man seet Mage til Adfærd mod
en Dame? Og hvorfor tav De?" R. svarede:
»Det have vi Altsammen af Buketten. Havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
