Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
mod Byen vendte Side af Stjernetriumfhuen, det
er Marseillaisen udført i Marmor af Billedq-
huggeren Rude.
Hvo kjender ikke Marseillaisen? Hvo har
ikke hørt om de Vidundere, den har gjort, naar
den blev spillet? Men mon man ogsaa har lagt
Mærke til, ikke blot, hvorledes Ordene i Iste
Vers passe til Musiken, men hvilket forunderlig
inspireret Maleri af Tiden de indeholde?
Allons, enfants de la patrie —
saaledes begynder den unge Officer sin Sang i
1792. Krigen med Europa er udbrudt; men
endnu er intet Slag leveret, ingen Sejr vunden,
det er et halvt Aar før Kanonaden ved Valmy.
Man er i Revolutionens Begyndelse, endnu er
den tilstede som ubesmittet Stræben, som liden-
skabeligt Haab, energisk Beslutning; Tiden hvi-
ler over Frankrig som en Bryllupsmorgen; men
Fjenden trænger frem. Saa er det, at den unge
Officer i Inspiration udtaler Tidens nye Indhold
i lste Strofe: Kommer hid, Fædrelandets Børn —
thi Frankrig var netop ifærd at blive forvandlet
fra et kongeligt, adeligt og kirkeligt Fideikommis
til det franske Folks Ejendom,” Borger- og Al-
muestand havde faaet et Fædreland. Altsaa:
Allons, enfants de la patrie! — Folket studser ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
