Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
ikke et Ord. Der var ingen Stole udenfor Caféer
og Restaurants, og alle Butiker vare lukkede.
Jeg saa ingen Børn, hørte intet Udraab — bog-
stavelig den dybeste Tavshed. Denne Stilhed
virkede efterhaanden med en Blanding af Tryk og
Højtidelighed. Folket var ude mellem Ulykkens
Mindesmærker; men det standsede ingensteds.
»Skjønt seende, de saa dog ej", og der var i
denne Ikke-Seen mere Bevidsthed om Ulykken,
end nogetsomhelst Udtryk af Nysgjerrighed vilde
have forraadt. Den uoverskuelige, tavse Mængde
gled forbi som dunkelt vidende om, dunkelt be-
tagen af en Skyld, som valfartende uden at have
et Maal. Tavsheden voxede over mig, indhyllede
mig, fyldte mig med en særegen Kjærlighed til
Paris som den Stad, der paa sim Bekostning
gaaer forrest med at gjøre vor hele Slægts For-
søg, vover Alt, fra det Latterlige til det Sublime,
lider mere end vi Andre, men ogsaa lever mere
end vi.
Staaer Indtrykket af denne Dag som noget
af det Største og Dybeste, jeg nogensinde har
modtaget ved Syn paa Omverdenen, saa blev
det dog i visse Maader overtruffet af en ganske
lille Scene, som jeg oplevede næste Dag. Det
var igjen tidlig om Morgenen, i Rue Rivoli, tæt
20%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
