Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogen tid efter fortalte jeg det til Irgens Han*
sen, kritikeren. Og til Olaf Hansson, den*
gangen redaktør av «Intelligenssedlerne». Før
var han skuespiller. Og blev det igjen. Det sør®
get jeg for.
«Den mann er så dum han burde skrives til
døde,» ropte Irgens Hansen, som var en eks*
plosiv fremtoning blandt våre kritikere.
«Skriv ham heller tillive,» sa Hansson. «Er
hans åndelige habitus så undermåls, så den ani*
meres til dåd ved dine skrivelser fra anno den
tid, så bør den opstrammes og vekkes.» Irgens
Hansen for løs på Hansson i spøk. Men Irgens
Hansen blev som hans natur var temmelig his*
sig og traff Hansson i øiet. Stort opstyr. Og
fiendskap i åtte dager. Jeg mente de burde ha
spart det slagsmål til der engang virkelig var
bruk for det. Hanss.on var belagt med et god*
lidelig lag av fett som formet sig litt anmassende
over hans store legeme. Hans hode satt fast og
selvbevisst på skuldrene. Ansiktet eiet spillende
kloke øine med en mindre svart snurrbart over
en fyldig munn. Vittig var han. Sarkastisk.
Ofte litt mere enn det. Upålitelig og frekk i
sine påstander når han trengte det. Til å le av
for det meste. Hele ham på scenen med sin
skarpe og lette replikk, inntagende, kulturell,
charmerende — hele Hansson var altså noget
for sig selv. Det vi trengte på vårt teater. Øst*
lendingen nød ham ikke minst, da de så og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
