Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gundersens. Vi er alle meget — forbauset —
over at det ikke — er skjedd meget før.»
Han sa også noget lignende til Gundersen i
foyeren. Han hadde ikke to tunger den karen.
Siden da lærte jeg «å gå uti» om sjøen var
kald eller varm. I storm eller stille. Når det så
skulde være. Men jeg har aldri tapt min tål«
modighet når jeg stod foran — lysten og den
gode vilje til arbeide.
Et ensemble er ingen kasse som kan spikres
sammen med en sint eller brå hammer.
E n dag kom en til oss i siste liten før Sigurd
skulde op. Hun hadde hatt permisjon. Hadde
studert scenekunsten. Især i Wien. Hvem var
det?
Fia! Hvem var Fia? Frøken Sofie Rei«
mers.
Der har bare vært é n Fia under det navn i
norsk scenekunst. Det blev til et kjælenavn.
Også fra Thalia selv. Hun vant frem dit hun
hadde sin begavelse i sorg og i glede — sterk
og følsom. Vant frem til å bli ganske utmerket
i det eldre fag. Fia var ikke bare den god«
modige mellem oss. Nei. Hun gav sin person«
lighet i godt og vondt. Uten å være engstelig.
Hun hadde en egen måte. En spørrende form
for ting hun vilde si. Ikke alltid behagelige.
Hun kunde være vred mens hun spurte. Men
det fikk en gjette sig til. For hun hørtes så
elskelig. Jeg husker særlig engang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
