Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AVALDSNES KIRKE
Kirken paabegyndtes omkring 1250, men endnu mellem 1312 og
1319 var den ikke helt færdig. Henved 300 Aar senere finder man
den omtalt av Peder Claussøn, som beretter, at den da var saa
forfalden, at bare Koret kunde benyttes. For at gjøre den nogenledes
brukbar blev der en Tid efter bygget et Træskib indenfor Kirkens
vældig tykke Murer.
I denne Skikkelse gjorde det gamle Gudshus Tjeneste i adskillige
Aarhundreder, hvori det blev underkastet flere større Reparationer.
Men da det 19de Aarhundrede holdt sin Indtrædelse, var Kirken, som
nu var i privat Eie, blit saa brøstfeldig, at den ved Dom av 1830
blev fradømt Eierne og tilkjendt Menigheten.
Fra 1835 til 1840 blev Kirken saa underkastet en fuldstændig
Restaurering. Det indre og skjæmmende Træbygverk blev fjernet, de
ældgamle Murer gjenreist, og istedenfor det oprindelige, firkantede
Taarn blev et slankt Spir anbragt paa Taket.
Efter fuldendt Restaurering blev Avaldsnes Kirke den 29. Mars
1840 paany og høitidelig tat i Bruk. Stor var Menighetens Glæde
over, „at Haakons gamle Kirkeborg var gjenopført i stor og ædel
Stil, der endnu minder om Middelalderens Kraft". Selv om dette ikke
helt ut kan sies at være Tilfælde, er det en stor Tilfredsstillelse at
vite det høist ærværdige Gudshus bevart fra Ødelæggelse.
Nu staar atter den gamle Kirke under Forvandlingens Tegn. Paany
trænger den Reparation. I den Anledning er det besluttet at foreta
en fuldstændig Restaurering, hvorfor et større Beløp er indsamlet. Av
Departementet er der nedsat en Komité med Riksantikvar Fett som
Formand, der holder paa med Forberedelserne til Restaureringens
Utførelse. Ved en avholdt Konkurrance har Arkitekt Moestues
Tegning faat første Præmie.
Kirken, som i svundne Dager var en rik og mægtig Kirke, har i
Tidens Løp tapt det meste av det den tillagte Kirkegods og øvrige
Kostbarheter. Den har nu en meget smuk Altertavle, Kristus paa
Korset, en Kopi efter Guido Reni, skjænket av Historiemaler C.
Brun.
Under Kirkens Kor ligger den berømte Islænder Thormod Torfæus,
„den norske Rikshistoriograf", begravet, og der findes endnu hans
Liksten. Han eiet Gaarden Stangeland, som han fik i Arv med sin
Hustru. Efter Sagnet bygget han her sit Hus av Tømmer fra
Karmøen, som nu er fuldstændig træbar, men som gjemmer Røtter av
vældige Stammer. Her i sit Hjem mottok Torfæus i 1704 Besøk av
Frederik IV, og her døde han i 1719.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
