Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE NORSKE KIRKER
Under Restaureringen lykkedes det Hr. Erdmann at faa tilbake et
Par bortkomne Billeder. Det ene er malt av Provst Wergeland og
har faat sin Plads i Kirken. Det andet, et gammelt Billede, som
forestiller Korsfæstelsen, er ophængt i Koret.
Vi gaar nu over til nærmere at omtale Prestegaarden, hvortil der
knytter sig en særlig Interesse. Det skyldes hovedsagelig de
fremragende Personligheter, den gamle Prestegaard i Tidens Løp har huset.
Indtil 1877 stod den flere Aarhundreder gamle, store og smukke Gaard
som var omringet av herlige Trær og Busker. Kraft sier i sin Norges
Beskrivelse, at den har „en stor og vakker Urtehauge, til hvilken
Adkomsten er gjennem en smuk Allé". En stilfuld Indgangsperron
med Kolonnade forhøiet dens enkle, men fornemme Præg. Denne
Perron blev senere fjernet.
Med sterke Farver skildrer Camilla Collett Prestegaarden og Livet
der i hendes Fars Tid. Stor og skummel og dyster var efter hendes
Beskrivelse den gamle Gaard, og i de lange mørke Ganger kunde det
sukke og drøne uhyggelig i de mørke Høstnætter. Dit flyttet i 1817
hendes Far, den som Prest, Forfatter og Fædrelandsven bekjendte
Provst Nicolai Wergeland med Familie. Motgang og Skuffelse hadde
gjort den høit begavede Mand til en streng og indesluttet Husherre,
som passet godt i de nye Omgivelser. Hans Hustru, Alethe Thaulow,
som hørte til en kunstelskende Familie, var derimot en meget livlig
og interessert Dame, som især bidrog til at kaste et lysere Skjær over
Hjemmet.
Her, paa den gamle Prestegaard, tilbragte altsaa Henrik Wergeland
og hans Søster Camilla deres Ungdoms Dager. Og deres Navner har
fremfor noget andet kastet Glans over den.
Den store Dagligstue, sier Fru Collett, var praktisk indredet, men
der hersket ingen Harmoni mellem Indboet. Endel solide
Mahognimøbler og en gammel Lysekrone, som „havde kjendt bedre Dage",
saa med Forargelse paa det store, rødmalte Slagbord, som gjorde
Tjeneste baade som Spisebord, Arbeidsbord og Stuebord. Borte i
Kroken stod en grønmalet Havebænk. Men alle Vægger var behængt
med Malerier, især Familieportræter. Blandt alle Hjemmets Kunstsaker
var der navnlig en god Kopi efter Rubens: Korsfæstelsen, som knyttet
sig uutslettelig til hendes Erindring. Det gripende Billede indgjød
hende skrækblandet Medlidenhet. Ved Provst Wergelands Død blev
Maleriet skjænket Kirken.
I anden Etage laa blandt de mange andre Værelser ogsaa
Provstens Studerkammer og Henrik Wergelands Værelse, det saakaldte
„Grevens Kammer", hvor i Provst Legangers Tid en forrykt Adels-
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
