Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE NORSKE KIRKER
derav var, at en Flerhet av Menigheten listet sig til Prestegaarden
med det sædvanlige Offer. Speilberg blev syk, medens han utdelte
Nadveren, blev baaret ut og døde kort efter (1792).
Hans Eftermand, Provst Thestrup, faar i en vise følgende
Skuds-maal:
I Selskab villig og blid og snil
Er Pastor Thestrup — hvo negter dette?
Og har han end lidt for megen Ild,
Hans muntre Skjemt kan det heldig rette.
Dog saa vi gjerne ham mindre ære
Den gode Mammon og Verden lære
Lidt Ydmyghed.
Skjønt Thestrup var en dygtig Prest, skyldte han Hertug
Ferdinand av Brunsvigs, Enkedronning Juliane Maries Brors, Indflydelse, at
han først fik Arendals og senere Holts Sognekald. Han og hans
Hustru blev begravet samtidig, den 8de April 1812. De er de første
Prestefolk ved Holt, som blev begravet paa Kirkegaarden.
Provst Hans Hagerup de Gyldenpalm, som blev Thestrups
Efterfølger, var en dygtig, men streng og mægtig Herre, der indla sig
stor Fortjeneste av Skolevæsenet, men hans Ilterhet og barske Væsen
bragte ham ofte paa Kant med Menigheten. Derpaa fortælles
adskillige Eksempler. Da han saaledes engang skulde formane en Kone,
som var anmeldt for ulovlig Brændsvinshandel, løp Hidsigheten til
den Grad av med ham, at han utstedte en drøi Ed. Herav benyttet
Konen sig, idet hun ganske rolig sa: „Men bevares, Far, I bander jo
som den værste Hestehandler!" Og beskjæmmet reiste Provsten hjem.
Frygtsomhet og Forfængelighet utgjorde ogsaa nogen av
Grundtrækkene i Gyldenpalms Karakter. Naar han om Søndagen paa en
gammel, stø Hest red til Annekskirkene, maatte 3 Mand ledsage ham.
En ledet Hesten ved Bidslet, og de to andre gik paa hver sin Side
og støttet Presten. Paa Sjøen gik hans Ængstelse over alle Grænser.
Det gik saa vidt, at Rorskarlen engang truet med at kaste ham
overbord, hvis han ikke var rolig. Og om hans Forfængelighet fortælles
blandt andet, at han i en Tvist med Vegaardshejinger utbrød: „I
paaskjønner ikke, hvilken Prest 1 har i mig: Hejen faar ikke let en
slik Mand igjen!" Hvortil Jørgen Myhre svarte: „Det skal I ikke
seje; for gode Prester har Heja aldrig været i Trang, men for gode
Juringer er vi ofte i Knibe."
Den mest navnkundige av Holts fordums Prester var
Videnskaps-manden og Historikeren Andreas Faye, som var Sogneprest der fra
1833 til 1860. Ved sin prestelige Virksomhet og sit Arbeide for
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
