Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE NORSKE KIRKER
fik en Dag paa Korsfjorden noget tungt paa Snøret. Han strævet
svært for at faa Fangsten md, og under Anstrengelsene hermed brast
Sveden paa hans Pande. Idet han tørret denne av, fik han pludselig
sit Syn tilbake, og han saa da, at det var et herlig Billede av den
Korsfæstede, han hadde paa Kroken. Men saa tungt var det, at han
ikke orket at faa det md i Baaten. Det skedde først, da han avla
Løfte om at skjænke det til Røldal Kirke. Og da næsten sprang
Billedet av sig selv ind i Baaten, beretter Legenden.
Naar Troen paa Kirkens Hellighet opstod og de store Valfarter
til Krucifikset tok sin Begyndelse, vites ikke. Den første Omtale
derav finder man i Biskop Glostrups Visitatsbok fra 1622, hvor han
skriver, at der uti Rellsdalen dreves en stor Avguderi med et
Krucifiks, hvilket han heftigen lastet.
Og i en Norges Beskrivelse fra 1651 sies om Røldals Kirke, at
der „ingen Gudstjeneste holdes uden en Gang om Aaret, som er St.
Hans Dag, at der findes et Crucifix, som giver nogen Fugtighed om
den Tid, hvilken de Syge, som til bemeldte Tid did kommer, tager
og stryger paa de Steder paa deres Legeme, hvor de befinde sig
Meen at have, hvorefter de blive helbredede".
Rygtet om det undergjørende Krucifiks var sivet ut i Verden, og
skjønt Røldølerne selv tidlig hadde tapt Troen paa det, vedblev de
dog for de rike Gavers og Indtægters Skyld at utbrede Beretninger
om dets overnaturlige Kraft Skarevis valfartet Folk langveisfra til
Røldal. Det var Blinde, Syke og Krøplinger eller deres
Stedfortrædere, som kom for med et Klæde at tørre Sveten, som ved St. Hans
perlet ut av Krucifikset. Klædet skulde lægges paa det syke Lem,
og saa skedde Helbredelsen. Ved Ofringen paa Alteret indkom store
Summer, som Kirkeeierne selvfølgelig ståk i sine Lommer. Enkelte
ofret 10 Speciedaler og mere, andre skjænket Sølvsaker og lignende
Kostbarheter.
For at ikke de Fremmede ved Samtaler med Bygdens Folk skulde
bringes ut av Illusionen, hadde Kirkeeierne utspredt det Rygte, at de
Valfartende, hvis Underet skulde virke, ikke maatte indfinde sig før
St. Hansaften efter Solnedgang og ha forladt Bygden inden Sol stod
op næste Morgen.
Forklaringen til den Fugtighet, Krucifikset sagdes at utsvete, er
meget let og naturlig. St. Hansdag faldt i hine Dager i den
varmeste Aarstid. Det var den 5te Juli. De mange Fremmede og hele
Menigheten, som fremmødte ved den celebre Gudstjeneste, forvandlet
den lille Kirke til en ren Badstue, saa baade Mennesker og Ting saa
at si kom i Svet. Saa ind grodd var imidlertid Troen paa Kirkens
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
