Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.SØSTERKIRKENE" PAA GRAN
lunde samtidig1 og- nogen Tid før Aar 1200. Den nordre Kirke, som
var viet Nicolaus og derfor kaldes Nicolaikirken, omtales første Gang
1293. Den søndre Kirke, Mariakirken, nævnes først 1327.
Alt tyder paa, at Nicolaikirken har været Hovedkirken og
formodentlig Tredingskirke i Hadafylke. I Størrelse og Pragt overgaar
den sin Søsterkirke. Kraft kalder den i sin „Norges Beskrivelse" for
„et sandt Mesterverk fra Oldtiden". Den er opført av firhugget
Kalksten, er rundbuet og var oprindelig taarnløs. I en senere Tid har den
faat Hvælving, Taarn og Kortilbygning med spidsbuede Aapninger.
Langhuset er ved 6 runde Piller avdelt i et Midtskib og to
Side-skiber.
Efter Traditionen skal Nicolaikirken ha hat en slem Fiende i
Lynilden. En Erklæring av 1773 beretter saaledes, at Kirken i Mands
Minde var fire Ganger tildels ødelagt ved Ildebrander, som Lynet
hadde foraarsaket. Men den værste Ildsvaade overgik den i 1799, da
Lynilden slog ned i Spiret, som styrtet ned og medtok Taarnet.
Ogsaa Korhvælvingen og Kirkens øvrige Indre blev ødelagt. Flere
Aar medgik nu til dens Restaurering. I denne Tid blev
Gudstjenesten holdt i Mariakirken.
Den sisste Ulykke er formentlig Aarsak til, at Kirkens gamle
Inventar og Utstyr er forsvundet. Saavel Altertavlen, der forestiller
Nadverden, som Prækestolen er av nyere Datum og ikke av særlig
Interesse. Et gammelt Sølvdøpefat eier den dog. Endnu ved Midten
av det 18de Aarhundrede skal der ha været et Par forgyldte og
merkelige Helgenbilleder, i hvis Hoder fandtes Huller, hvorigjennem
Vandet lededes ind i Øinene og derved frembragte Taarer!
To gamle Klokker har Kirken engang hat. De hænger nu i
Klokketaaraet i et Hjørne av Kirkegaarden. Den ældste og største
skriver sig fra før Aar 1400. Den bærer en latinsk Indskrift, som i
Oversættelse lyter saaledes: „Lytter til Klangen, jeg kalder eder,
kommer!" Et Par Ord var ulæselige. Den mindre Klokkes Indskrift
er endnu utydeligere. Derav kan bare læses: „Hjælp Gud og hellig
Trefoldighet ... det Herrens Aar 1251".
Ogsaa selve Kirken skal i ældre Tid ha hat forskjellige Indskrifter,
som ved Restaureringen efter Ulykken i 1799 er blit ødelagt eller
dækket av Kalk og Maling. Paa Kirkedøren læste man bl. a.: „Mit Haab
seirer, Petrus Tulovius". Paa en av Pillerne stod: „Her hviler Ingerid
. . . totur". En Gravsten var forsynet med Runer, som var vanskelige
at tolke. Man forstod ialfald, at den var lagt over Sira Gunnar.
Den søndre og mindre Kirke bærer som viet Maria Navnet
Mariakirken eller Vor Frue Kirke. At dømme efter de ældste Efterretninger
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
