Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE NORSKE KIRKER
skulde ringes sammen før hendes Ankomst. Utenfor Kirken stod
derfor hver Helligdag en Vagtpost, som, naar den rike og fornemme
Kvinde viste sig paa Veien, ropte op til Ringeren i Taarnet: „No
kjem Stasen!"
Hyllet i et Slør av lyse, slanke Birker ligger Vaagaa Kirke midt i
Bygden paa en fremspringende Landtunge ved Vaagaavandet mellem
Jutulberget paa den ene Side og den skummende Finnaelv paa den
anden. Vakker er Egnen, men der hviler et saa dypt Alvorspræg
over den, at Rektor Bugge efter et Besøk i Vaagaa skrev: „Naturen
dyppet sin Pensel i mørke Farver, da den gjorde sine Strøk i Vaage."
Den nuværende Kirke i Vaagaa er ikke den oprindelige. Den
ældre Kirke — Våga St. Petri Kirkja å Ullinsyn — laa omtrent 300
Skridt nærmere Prestegaarden og like ved Finna. Da saa Kirken i
Tidens Løp var blit for liten og skulde ombygges, blev den antagelig
av Frygt for Oversvømmelser fra Finna flyttet til den nuværende
Kirkegaard. Denne Kirke regnes blandt vore ældste Kirker, uten at
dens Opførelsestid nøiagtig kan bestemmes. Den omtales først i
1270, men den er utvilsomt av langt ældre Datum.
Vaagaa Kirke var oprindelig en enskibet Stavkirke. Professor
Johan Meyer kommer i sit Verk: „Fortidskunst i Norges Bygder" til
den Slutning, at Kirkens Anlæg ikke kan føres længere tilbake
end til over Midten av det 12te Aarhundrede, at Ombygningen og
Utvidelsen falder i Tiden mellem 1631 og 1639 eller omkring
1635, og at Mesteren for samme er den bekjendte Bygmester Werner
Olsen.
Den nye Kirke er opført som Korskirke, med høit og elegant
Taarn og Spir over Krysset og prydet med 4 Smaaspir rundt
Spir-foten. Den er bygget i Stawerk med kvadratiske Hjørnestaver. Til
dens Opførelse er der anvendt en stor Del Materiale fra den ældre
Stavkirke, deriblandt meget rikt og kunstnerisk utført
Træskjærer-arbeide av den største Interesse. Det findes fornemmelig i vestre
Vegg og søndre Portal, hvis Dyrornamentik og normannisk-romanske
Bladformer er av beundringsværdig Skjønhet og Finhet.
Den gjenreiste og vakre Kirke fik et tilsvarende og værdig Indre.
Den kunstnerisk og rikt utskaarne Prækestol i Renæssancestil og de
likesaa smukt utstyrte Stolestader er fra Tiden omkring 1635.
Prækestolen formenes at være en Gave fra Sogneprest Muhle, hvis Vaaben
den bærer. Baade den og Stolestadene røber en og samme
Kunstners Haand. Antagelig skriver de sig fra en hedemarksk Billedhugger.
Altertavlen er derimot ca. 40 aar yngre. Den er ogsaa et sjeldent
Pragtverk og udmerker sig ved sine rike og fint utførte Utskjæringer
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
