Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE NORSKE KIRKER
daglig benyttes de siste, mens Taarnklokkene alene anvendes ved de
store Høitider. Om den ene Klokke beretter et ældgammelt Sagn:
Klokken var blit stjaalet, og da man ringte med den anden Klokke,
hørte man denne tydelig gjennem Klangen si:
Makjen, Makjen finde dei
i Mosaasmørken;
Tjuvaden finde dei
paa Dinlo.
Ganske riktig fandt de ogsaa Klokken i Mosaasmarken oppe i
Aasen og paa Dinlo Tyvene, som de dræpte og satte 7 Stener over.
De skal endnu findes der.
1 den store Sagncyklus om Vestre Slidres Kirke er ogsaa Herman
Ruges Navn flettet ind. Han var Sogneprest i Slidre ved Midten av
det 18de Aarhundrede. Der stod Ry av hans Lærdom og store Magt
over den Onde. Det fortælles, at han hver Torsdag Kveld bega sig
til Kirken. Nogen mente, det var for at faa Fred for sin arrige
Hustru, som særlig den Dag var et sandt Huskors, mens andre trodde,
han den Kveld mante Gamle-Erik og de omkringboende Underjordiske
til sig til Overhøring. Stor var selvfølgelig Nysgjerrigheten inden
Menigheten efter at erfare, hvad der gik for sig i Kirken disse
Torsdagskvelder; men ingen uten en Tjenestejente i Prestegaarden hadde
Mot til at gjøre et Forsøk. Hun listet sig en Kveld efter Presten
hen til Kirken, kastet et Laken over sig, stillet sig ved Døren og
tittet ind gjennem Nøklehullet. Men hvad hun saa, fik ingen vite, for
Presten overrasket Piken ved pludselig at komme og spørre: „Er du
et Menneske eller er du en Aand? Intet Svar. „Hvis du ikke
svarer, gaar det dig ilde!" Heller intet Svar. Saa begyndte Presten at
mane hende stykkevis ned i Jorden, mens han stadig opfordret hende
til at svare. Først da hun var sunket ned i Jorden helt til Livet, var
hun villig til at svare. Men #da erklærte Presten det for sent. Nu
kunde han ikke redde hende. Og et Øieblik efter var hun forsvundet
i Jorden. Saa fortæller Asbjørnsen, og han tilføier at der ved
Kirkedøren vises en liten Grop, hvor hun for ned.
Ruge var en meget nidkjær Prest, men han fandt ikke altid
Forstaaelse hos den raa og haarde Valdris, som ikke engang undsaa sig
for at haane ham og ønske ondt over ham. Saaledes berettes der, at
en Bonde efter en streng Præken utbrød: „Gid Fanden hadde hele
Presten, og jeg tænker nok, han tar ham engang!" Da Presten, for
hvis Øre det fromme Ønske var kommet, senere møtte Bonden, sa
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
