Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
helvedes mær. Hun bare løi som altid. Jeg skal
si dig —
Sivert braastanser og ser sig forundret rundt
i luften. — Nei det er vist paa tide at køie, sier
han og smiler. Godnatt Benjamin.
— Godnatt Sivert.
Pludselig vender Sivert sig mot ham og sier
fort: Det er greit at man maa ha sig kvindfolk
tilsjøs, ikke sandt?
Det kniser stille fra en køi og Sivert stikker
hurtig op bak sin gardin.
Benjamin finder sin skibskiste borte i et
hjørne oppe paa et rot av sjøklær og støvler,
hvor det lukter ramt av fett og terpentin. Han
drar sine sengklær frem og slænger de gamle ut
av køien.
Det er bare en hullet og fæl madras med høi
revnende ut alle vegne.
Hvor underlig at dens eier engang kom ombord
med en ny madras for at leve sit liv paa skibet.
Deroppe har et andet menneske ligget og tænkt
og drømt i maaneder, det var hans lille verden
ombord. En gammel, færdig madras er alt som
er igjen. En anden lægger sine tepper tilrette
og lever deroppe indtil ogsaa hans time slaar.
En ny mand sparker mindene om ham tilside.
Liv og skjæbner gaar ut og ind ruffen, men
skibet skifter ikke.
Det er det evige. —
Han ordner køien og tar av sig klærne, de
blaa klærne som virker saa fine og rene i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
