Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skipperen gaar bort til bordet og sætter sig
ned i en stol, nei han synker ned i den. Han
griper efter noget, det glimter i en sølvramme,
han holder et billede foran sig. Længe sitter
han og ser paa det, urørlig som en død mand.
Saa pludselig presser han billedet ind mot sine
øine med en fort, voldsom bevægelse. I næste
øieblik retter han sig som en stjaalfjær, det er
som hele hans skikkelse sier nei! med et rykk.
Han sætter rammen hurtig fra sig, og før
Benjamin vet ordet av det, er skipperen opslukt av
mørket.
En iling av skam farer gjennem Benjamin:
han har sett noget som ingen skulde ha sett, et
hjerte som aapnet sig, og bævet hjælpeløst og
nøkent. Skipperen er ogsaa et menneske som
lider og længter, han er som alle de andre, han
er som Benjamin selv.
Men hvorfor skal han bestandig være saa
hoven og kali? Og med ett aner Benjamin
chefens tragedie: den grænseløse ensomhet han
maa svøpe sig i for at kunne herske over alt og
alle, og undertiden er det nødvendig at herske.
Benjamin vil det ikke, men en liten djævel av
ond glæde begynder at svinge inde i ham, han
frykter ikke den lille mand som før, hans hjerte
vil ikke skrike «Alle mand paa dæk!» hvergang
skipperens frosne øine hugger i luften.
Saa skipperen kan være svak han ogsaa.
Uten at han vet det selv, begynder han at gni
langsommere paa messingskiltet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
