Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for er der noget som heter sjøen. Hvorledes
skulde de vite det ellers?
Benjamin lar rustpikken dilte ind mot
skibssiden i et vemodig tempo — slik er det altsaa
at være tilsjøs.
Tilsjøs er vel forresten et sterkt ord, det er
nok sandt hvad Narvik sa forleden at ombord
paa lastebaatene er mændene mere sjauere end
sjømænd. Paa seilskutene er sindene optat av
veir og vind, der tas varsler av blæsten og
bølgene; men dampskibet gaar bestandig videre,
mot eller med stormen, i sin urokkelige kraft.
Havet er ikke længer en tumleplads for
svulmende, hvite seil. En smal rende kunde klare
sig længe for steambaatene. Men havet ligger
fremdeles med sine dyriske drifter, mer
meningsløst end nogensinde, et vældig og rædselsfuldt
billede paa livets fuldkomne daarskap.
Det er mer end sommer nu, men hvor er
sommerens sødme? En dag er det kanske stille,
den næste storm, men de samme grænseløse
masser av enfoldig saltvand er altid tilbake.
Hvad nytter det hele. Havet hisser sig op til et
hylende raseri, skibe forliser, mennesker biir
sjøsyke, men hvorfor? Naar det saa er færdig
med sin rasende selvbeføMng, lægger det sig
atter til hvile for at samle kræfter til nytt uveir,
og gynger sin vældige vom i kvalme, blekfete
dønninger, mens det ser mere idiotisk ut end
nogensinde.
Men gjennem. det skiftende veir gaar skibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
