Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En mild dyp stemning gror i ham og frem av
den blomstrer Eva. Hver dag kommer hun til
ham naar sindet er beredt. De gaar paa
morgenens veie, de sitter i den stille stue, hun er saa
nær, saa nær. Han føler hendes arme rundt
sin hals, og den blide sødme i hendes kyss.
Kjære Eva!
Pludselig merker han næsten i smerte at det
er blit stille i rummet. Bare hans egen rustpik
lyder spinkelt og forsagt i sin ensomhet. Pedro
som sitter ved siden av ham presser uendelig
forsigtig en forbuden cigarett ind mot skutesiden
for at slukke den, og stikker den saa op under
luen.
Det er baatsmanden som kommer entrende
ned leideren. Hans skygge tegner sig mot den
smale solstripe, som ruller frem og tilbake over
dørken. Han hopper ned fra de sidste trin og
næsten springer bortover mot ribbene, hvor de
arbeider. Hans skridt klinger hult i det uhyre
rum, hvor pludselig alt er blit stilhet og
forventning.
Hvad er det? Skal der tas fatt paa andet
arbeide eller hvad?
Alle sitter spændt og utaalmodig. Over
baats-mandens ansigt ligger et besynderlig uttryk, et
smil av undselig lykke. Han gir sig ikke tid
til at stanse, men roper ivrig og forpustet op til
dem:
Anton har slaatt sig ihjel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
