Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og at søsteren kanske er ødelagt, men nei; —
det er ikke tænkelig.
Da hadde han ikke stupt bakover, men
hoppet overbord i mørket, han blev bare svimmel
da han gik for at hive op aske, det er greit.
Men litt efter litt sniker der allikevel sig en
isnende rædsel indover Benjamin, han føler det
rører sig inde i mørket, det sliter i hans hjerte,
hans samvittighet blir tung av skyld. Han vet
med sig selv at han kunde ha hindret denne
meningsløse død, en klam angst pusler mellem
hans lunger og kalder ham morder.
Han staar ved Antons side deroppe paa risten
og skimter en liten prik nede paa dørken,
Gustav. Saa skyver han pludselig til den anden,
Anton vender et forfærdet ansigt mot ham, han
falder, en dødsgrimase farer over hans træk,
noget sort suser ned gjennem luften, det er
saa-vidt Gustav klarer at hoppe tilside, — paa
hekten, sier han.
En død klump ligger dernede, men bare for
et sekund siden sittret en øm tanke tyve meter
ovenfor, en omsorg for en liten søster i Bodø,
trækken var vel kommet godt frem? aa alt skal
bli saa godt, saa godt. — Og nu. Aldrig skal
han tænkte mer, aldrig mer. En keitet sætning
som begyndte at bli vakker, en sluttet med en
klatt, det er ikke mer.
Og det er Benjamin som har dræpt ham, men
Herre Jesus gid det var ugjort.
— Du sludrer Benjamin, sier han pludselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
