Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Nu røker jeg min sidste cigarett, sier han
og prøver igjen at smile. Men saa brister der
et skrik ut av ham. — Jamen for hvem, for
hvem, der er jo ingen som faar vite det, skriker
han.
Han slænger den halvrøkte cigaretten
bortover dækket, og før jeg forstod det, springer han
over rækken. Vi hørte et plask nede i mørket,
saa var det ikke mer. —
Det er dødsstille i ruffen.
Narvik sitter med hodet støttet paa
knyt-næven og stirrer urørlig frem for sig, det er
som selve ansigtet er et forstenet minde. Saa
ser han sig med ett forundret om, hvor er han,
hvad har han her at gjøre? Saa reiser han sig
og gaar bort til køien og lægger sig. Gardinen
trækker han for.
Mændene sitter uvisse rundt bordet, de er
fulde av spørsmaal, hvorledes blev han reddet
selv, og naar hændte det? Men Narvik er ikke
av dem som man spør.
En efter en gjør de som han og kryper i
kassen. Men Benjamin kan ikke køie sig, det er
ikke mulig at stanse eventyret.
Aa maatte bare Mignon forlise, tænker han,
saa skulde han da faa vite hvad han var værd,
om han holdt maal eller blev fundet for lett.
Men det aner ham at han kommer til at ligne
arme Mac Gregor som gjerne vilde dø med en
storartet gestus, for senere at kunne fortælle
det mellem gode kamerater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
