Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brølende avgrund for at opstaa som mørke
fryktelige uhyrer som slikker himlen med sit hvite
skum.
Benjamin, springer bortover den sidste bom.
Han føler at han skal klare det, han er sikker
paa sig selv, aa dette eratværetil!
Det er som stormen fylder ham med en vild
rus. Jeg lever! skriker han ut i uveiret og
springer videre med leende øine.
Da pludselig merker han at han giir, et
svimmelt gufs isner gjennem ham, han helder ned
mot det skummende dyp. Men i samme øieblik
føler han to jernhaarde arme omkring sig, de
holder ham fast til han igjen staar sikkert paa
bommen. Videre! skriker Sivert bak ham. Og
han springer videre, men nu er det likesom
midtskibet bestandig trækker sig tilbake. Endelig
faar han tak i rækverket, han klynger sig fast
et overlykkelig sekund, saa hjælper Narvik ham
over.
En underlig skjælven risler gjennem ham,
han orker næsten ikke staa opreist, han smiler
krampagtig. Sivert og Risør kommer hakk i
hæl over rækverket paa læ side, da en sjø —,
den som kunde ha blit deres sjø, knuses nede
i brønden.
Benjamin griper efter Siverts haand for at
takke for hjælpen, og vennen sier, kyss mig!
som rigtig er.
Nu er alle kommet over, Kristiansund har
rortørn, ingen mangler, jo Oskar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
