Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Skal vi saa se paa pikene, sier dansken
som er den eneste ædru, det er smukke ting,
virkelig smukke ting.
— Javisst fanen, skraaler Kjokkemens, nu vil
jeg ha mig kvindfolk.
— Først en drink, stammer Oskar, bare én til.
De rusler ind paa en bar og tømmer endnu et
glass. Men Oskar synker ned paa en stol, han
lukker øinene og begynder at ralle. Med et brak
ramler han pludselig ned paa gulvet, han kryper
bortover paa alle fire, men orker ikke at reise
sig.
— La ham ligge, sier Mannaen, han vaakner
tidsnok. Imorgen er det søndag.
De andre gaar videre.
Benjamin gaar med, hvorfor fanen skal han
ikke være med, han maa da prøve det og. Intet
menneskelig skal være ham fremmed. Ingen
bryr sig om ham allikevel, ikke Eva, ikke de
hjemme. Og en dunkel pligt sier han skal gaa
der kameratene gaar.
Tusen grunde for at bli med stiller sig op i
rad og række. Det er akkurat som naar
vækkeruret klemter ham op av søvnen om morgenen
hjemme, hele drømmen føier sig pludselig efter
denne kiming, den biir den eneste mulige slutt
paa den sælsomste drøm.
Slik er det nu, alle hans tanker bygger sig op
mot dette ene: at gaa med de andre.
De er kommet ind i et skummelt kvarter,
sixpenceforbrydere staar skulende paa alle hjørner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
