Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Kom, sier hun.
Da halter pianisten hen til ham.
— De skal ikke, hvisker han, jeg sier Dem De
skal ikke.
Hans øine lyser med en underlig glød inde
under den fugtige pande. Benjamin vet ikke
hvorfor, men han aner pludselig en kjærlighet
mellem Rita og den halte pianist.
Men livet er ikke denslags romantik, det
bedrar og skuffer — ikveld er det ham som er
ovenpaa. Nu kan det være pianistens tur til
ikke at faa brev. .. Benjamin smiler
haan-lig tilbake: Aa dra til helvede, sier han og
ansigtet blusser av tross.
XIX.
Tidlig i graalysningen tumler Benjamin ut
av huset. Et blekt morgenlys ruger over byen,
det regner. Gatene er øde, intet menneske at se.
Husene støtter sig trætte mot hverandre og sover,
vinduene stirrer paa ham med blanke, tomme
øine.
Han begynder at famle sig nedover mot kaien.
Dette var altsaa det hele. Han pøver et
haan-smil, men det biir bare en underlig gjep. Dette
var alt. Nu er der ikke mer. Der er knust en
plass til en bitter tomhet inde i hans hjerte.
Slik var mysteriet, stjernen over menneskenes
liv. Føtterne slæper sig tunge langs asfalten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
