Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han kjæmper sig frem fra kvartal til kvartal og
der er mange mil mellem hvert. Et tungt press
skruer om hans hode, en kobberhud er trukket
stramt over ganen og Irrer derinde.––––
Han vakler bort til en trapp og sætter sig.
Han husker Siverts ord for to dage siden om at
han er blit en anden, en ny Sivert som ikke har
rett til brevene hjemmefra. Men Benjamin er
ikke blit en anden, — end ikke det er han blit.
Alt er det gamle, han er bare blit indviet i en
likegyldig og simpel hemmelighet, han er blit
fattigere eller kanske rikere: En skuffelse
rikere. Den sidste drøm er tapt og livet har ingen
gaater igjen. Det er det hele.
En dunkel længselsfuld anelse om noget hellig
og skjønt er ikke mer. Det var dette som han
fahiet om skulde være forklaringen paa alt,
lyset gjennem livets meningsløshet,
forsoningen for dødens gru. Den gysende glæde
gjennem de fattige aar.
Men til gjengjæld er han da blit en av
handyrenes vældige skare, hvis minder river
vellystig i hverandres næsebor, ja Benjamin er blit
et mandfolk!
Han hugger knytnæven i stenhellen han sitter
paa og skriker hæst av smerte. Saa reiser han
sig og gaar videre. Han taler høit med sig selv,
han slænger benene mekanisk fremover, mens
han stirrer ned i asfalten.
Men herregud, sier han, dette gjør jo hverken
fra eller til. Engang skal være den første, før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
