Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor alle skifter undtagen jeg selv. Aanei, det
er ikke saa greit at bli gammel. Og jeg kan ikke
for det, det er ondt at se dig saa ung og lysten
paa livet. Men vær forsigtig med
ungdommen din, sier jeg, den er det bedste du har, det
eneste. Se paa mig: ingenting har jeg at haape
paa eller trøste mig til. Jeg har stelt daarlig
med livet mit, jeg har gaatt fra kvindfolk til
kvindfolk, de har latt mig faa min vilje, ok ja,
jeg har meget paa samvittigheten. Men ingen
blev tilbake, ingen er glad i mig, jeg gaar
bestandig blandt nye folk, mislikt baade av dem
paa midtskibet og dem forut. Bare der var en
som ventet paa mig paa øen hjemme . ..
En baat kommer roende ut fra en brygge og
Benjamin praier den. To svære negere rykker i
aarene, de vinker og kommer mot dem.
Nu blir der raad at komme ombord, sier
Benjamin.
Baatsen ser fort paa ham, saa sier han
nølende: Du sier ikke noget vel?
— Hvad tar du mig for, sier Benjamin og
hopper ned i baaten. Negrene smiler et hvitt,
vældig smil og skubber fra.
Det fosser om baugen der de stevner utover
den øde havn. En kjølig bris rører sig gjennem
den tidlige morgen og pludselig gripes
Benjamin av en længsel efter havet, det frie, sterke
hav, det voldsomme og sagtmodige, men altid
det uendelige rene hav Og han husker en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
