Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gutten min, ieh bin so froh in dich, som min
lille søster sier. Godnatt! Jeg kysser dig
akkurat nu, og naar du faar dette brevet, skal du
kysse mig igjen. Vil du love det?
din Eva.
Benjamin buer sine læber til et kyss, et
uendelig blygt og rørende kjærtegn. Saa smiler
han, men der er en klump i halsen, en taare
skjælver nedover kindet. Kjære, kjære Eva,
hvisker han, at du er gla i mig, selv efter
dette–––––––-
Jamen hun vet jo ingenting. —- Nei det
hjælper ikke, en solskinssittrende sjø har brust ind
i hans hjerte, og gynger saa lyst derinde. Alt
er blit saa hvitt og skinnende, verden er bare
et forvirret smil og mer maa han ikke vite.
Han reiser sig og begynder at vandre omkring
i ruffen. Han løfter armene over hodet og ler
mot en indbildt sol, han er saa ung og lykkelig.
Saa rart at et bittelite brev kan gjøre saa meget.
Aa, det er ikke noget brev, det er en kjær og
grænseløs verden som er seilet ned omkring
ham, det er fuglekvidder og grønne trær og
hvite drivende sommerskyer.
Det er alt som er purt og skjønt, det er Eva ...
Det er opstandelsens morgen, og mørket ruger
endnu paa jorden. Da bruser solen frem
gjennem natten, en skinnende blaa himmel svæver
over alt, og den opstandne selv lægger sine
arme om hans hals og hvisker: kyss mig,
Benjamin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
