Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er ikke synd mer, der er ikke sorg, hans
sind er gyldent av paaskemorgenens under.
Ingen sten er veltet fra graven, Intet er skedd
undtagen et brev. Det trænges ikke at nogen
skal tro det, det er bare i Benjamin miraklet er
skedd, men like sælsomt er det, og like
vidunderlig.
Aa nei det er tusenfold mer, en stump papir
har gjort mer end høkernes bok, har gjort ham
saa hvit og god.
Han skal begynde et nytt liv, helt til døden
skal han sone det onde han har tænkt om Eva,
det lave han har gjort. Hun skal huske hvert
aar som et uendelig fint og ømt kjærtegn, hun
skal aldrig vite at hun biir gammel, hans
kjærlighet skal føre hende paa en brusende deilig vei
mot solnedgangen. Og hvis hun dør, maa ogsaa
hans hjerte stanse i samme stund. Slik skal han
elske hende.
Ingen i verden skal ha en kjærlighet som hun.
Benjamins hjerte vælder sig ut og biir
grænseløst i sin ømhet og han takker Eva i
meningsløse, svimle ord. Aa Gud hvor lykkelig han er,
saa gla, saa gla.
Det tar i døren og Benjamin farer sammen.
Det er Sivert.
— Aa er du her, Benjamin sier han underlig
forlegen, jeg trodde ikke her var nogen.
Han gir sig til at rumstere blandt koppene
borte i skapet. — Nei jeg finder den ikke, sier
han halvhøit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
