Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ind til fyrbøternes ruff: kommer du ikke nu,
Lille Bekhardt?
Ingen svarer.
Saa gaar chiefen selv ind i ruffen.
Sivert og Benjamin staar igjen og undrer sig,
hvad har chiefen at gjøre her forut, hvad er det
han skal med Lille-Bekhardt.
Chiefen kommer ut igjen, han holder
kullem-peren haardt i armen og maa næsten slæpe ham
med sig. Lille-Bekhardt er sløv i ansigtet av en
angst og fortvilelse som Benjamin aldrig før har
sett. Han stritter voldsomt imot.
— Jeg vil ikke, stønner han, jeg vil ikke paa
hospitalet. Aa jeg kan johbe længe endnu, jeg
behøver ikke løn, men ikke ta mig bort. Hjælp
mig, Benjamin! i Jesu dyre navn hjælp mig! Jeg
vil ikke bort fra Mignon, jeg vil ikke ligge igjen
og dø, mens dere andre stikker tilsjøs og gaar
hjemover. Hjælp mig Benjamin — vil du ikke?
Aa dit forbandede lokk! Gid du maa raatne
som jeg og bli et stinkende dyr.
— Hold kjæft, sier chiefen haardt og skubber
ham ut paa dækket.
Lille Bekhardt vender sig i et sidste vildt
støn. — Velkommen efter! gjeiper han.
Saa gaar han villig med.
Sivert og Benjamin staar tilbake og ser efter
den tynde skikkelsen som dingler bortoveir
dækket.
Al glæde er borte. Og en nagende angst, en
grufuld anelse dukker igjen op i Benjamins sind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
