Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GLEMT
247
blues over, hvor Ungdomssynderne endnu
hænger igjen og har Rod i ham. Aa det er
noget alvorligt dette med Synden.
Det vidunderlige er, at Gud kan glemme
den. «Kom ikke ihu,» staar der.
Det er Jesu Forsoning, som udsletter.
Naturligvis ikke saa, at Gud ikke véd, at vi
har syndet; men han elsker de troende, som
om de ikke havde syndet. Det er som naar
en Far sier til Sønnen: «Det skal være
aldeles glemt, Gutten min.» Han véd natur*
ligvis, at Sønnen har syndet; men han elsker
ham, som om han ikke havde syndet.
Forsøg i denne Stund at si med fuldt
Alvor i dit Hjerte til Gud: «Kom ikke min
Ungdoms Synder ihu.» Skulde det være
vanskelig for dig at gjøre det?
Bøn.
Fader min i Plimlene! Jeg har syndet.
For hvert Aar føler jeg mere og dybere, hvor
jeg har syndet mod dig fra Ungdommen af.
Ogsaa de smaa Synder, som jeg syntes var ingen*
ting, blir store, og de store blir forfærdelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
