Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Vesicalkoliker, som undertiden genere ikke saa lidt
i Gonorrhoeens Begyndelse, tabe sig ofte af sig selv;
hos mere sensible Individer vil det være nødvendigt
hurtigt at berolige dem, hvilket sædvanligviis let skeer
ved et lille (Iß—i) Clysma af Iisvand eller af koldt eller
lunkent Vand med 20—30 Draaber Tr. op. simpl.; dette
holder Patienten i fiere Timer, og i Nødstilfælde kan det
gjentages 2—3 Gange. — Hyppigere end de forrige
Tilfælde og langt mere plagende for Patienten ere de
smertefulde især natlige Erectioner, som oftere
holde ham vaagen en stor Deel af Natten. Dette
Symptom vil ofle kunne forebygges ved at give Patienten
Tilhold om at ligge haardt og ikke for varmt, om at spise
og drikke saa lidt som muligt seent paa Aftenen, samt
om at udtømme Blæren og om muligt Endetarmen saa
sildigt som muligt. De indtraadte Erectioner dæmpes
bedst ved at forlade Sengen, helde koldt Vand over
Genitalierne, anbringe en kold Svamp paa Krydset,
og, naar Penis atter er slåp, da at udtømme Urinen.
Hyppigere Tilbagevenden af Erectionerne nøder ofte til
medicamentel Indgriben. Man har hertil tidligere4’)
sædvanligst anvendt C amp her enten alene eller i
Forbindelse med Opium; jeg skulde efter mine Erfaringer
være tilbøielig til at fraskrive Gampheren nogen væsenlig
synes det af Castelnau (Annales de la Syph. et des mai. de
la peau. II. (1845.) p. 146—150) beskrevne yderst
faretruende Tilfælde af Urethrorrhagi hos et Individ, som ikke
synes at have lidt af Haemorrhophili.
*) Allerede Avicenna og Arnold von Villanova tale om
Cam-pheren som et udmærket Antaphrodisiacum, og den
Salerni-tanske Skole grundfæstede yderligere dette Middels Rygte
gjennem sit bekjendte Distichon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
