Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
22
og prædikanterne, — så vores kirke
kan få den pynt og pragt, den trænger til!«
Hvorpå han bad mig bare smøre væk.
Tak! Hjærnen, den var fuld, og væggen tom,
så det kan hænds, jeg maled lystig løs.
Først munke: sorte, hvide, magre, fede;
så folk fra kirken: skikkelige kællinger,
der vented på at komme til at skrifte
den lysestump, de tappedryp, de fansed ;—
og fyren, åndeløs ved alterfoden,
frisk fra sit mord, — som sad i frelse dér,
mens småbørn rundtom stod på rad og måbed
nyfigent mod hans store skæg, og over
den hvide vrede hos hans offers søn,
der trued med sin ene næve, medens
han med den anden korsed sig for Kristus,
(der sorgfuld højt på korset ikkun øjner
et sådant syn som løn for al sin liden
i tusind år) — så sneg en fattig pige
sig ind ved aften, og hun slog sit forklæd”
over sit hoved (men de hede øjne
bored sig gennem) hvisked lidt og lod
et brød og sine ørenringe falde
og så en blomsterkost (som bæstet tog
og knurred over) bad og gik sin vej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
