Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Poi s—rgr 2 +
25
Det maled jeg og råbte: »I kan godt
få mer, hvor det kom fra!« og vælted stigen
og viste dem min væg. De slutted kres
og munkene roste mig i høje toner
i al enfoldighed, — til de blev tøjled,
og de fik lært at se på rette måde,
de sølle skrog: »Nej, se den mand! og se
den dreng, der bøjer sig og klapper hunden!
Hun dér er priors søskendbarn, der kommer
og plejer ham for astma — rent livagtig!«
Men sejrens strå-ild futted og gik ud.
Det blev de høje herrers tur at dømme.
Prioren og de lærde rymped næse
og stopped alt det strax: »Hov! hvad er dette?
Du maler splittergalt. Det ligner jo
en rigtig arm og krop og ben og ansigt
som ært en ært! Nej, det er fandens "kunst !
Du skal slet ikke blænde folk med skinnet
og hylde det forgængelige ler;
nej, løft dem over det og lad dem glemme,
at der er sådannoget til som kød.
Du skal blot male sjælen — der jo er
en ild, en røg — nej, vist ikke nej — den er
en dis, der ligner mest et nyfødt barn
(og sådan går den fra de dødes læber!)
170
180
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
