Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100:
40
Hvor deres blod er rørigt! Ros dem lidt:
det står i kog; skæld dem og brat det syder!
Jeg maler af mig selv og for mig selv,
véd, hvad jeg mægter, røres ej af dadel
og heller ej af ros. Om én vil sige:
Morello dér er ikke rigtig tegnet
og farven fejl — hvad så? Og om en anden
har ros for lød og linjer, — ja, hvad så?
Sig, hvad I vil: hvad ænser bjærget sligt?
Men ævnen burde aldrig nå” ens attrå;
hvem savned ellers himlen? — Alt er sølvgråt,
fredsælt og fejlløst i min kunst: des værre.
Jeg véd min brist, og hvad jeg kunde vinde;
og dog, hvad gavner det at se og sukke:
»hvis jeg var to, en anden og mig selv,
løfted vi panden fremfor hver.« Ja vel!
Sér du det billed dér — af ham, der døde
for fem år siden, den berømte yngling, —
ham fra Urbino (det er en kopi,
Vasari sendte mig) — å, jeg kan føle,
hvordan han gød sin hele sjæl deri
og steg — i pavers eller fyrsters påsyn —
for så at vinde hele himlens fylde,
over og fra sin kunst. For den har brøst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
