Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ea ill
de frejdige franske blik — den sjælens ild,
min hånd slog mægtig frem af deres hjærter, —
og bedst af alt, det kære, kære åsyn,
der lyste frem og vogted på mit arbejd
og kroned værket med sit dyre løfte. —
Ak! det var dejligt i mit konge-år!
Og var du ikke bleven så urolig ...
Javist; jeg véd, jeg bar mig rigtig ad.
Mit liv blev guld, der gløded, ikke gråt;
og jeg er kun en halvblind flagermus,
som solen ej skal friste af den lade,
hvis fire vægge er dens hele verden.
Det kunde ikke ende anderledes.
Du bad, og jeg brød hjemad til dit hjærte.
Det var dog did, min æres-attrå stræbte,
hvad gør det da, jeg kom der uden hæder? —
Lad mine hænder ramme ind dit åsyn
i dine lokkers lange guld, du søde,
du dejlige Lucrezia, som er min!
»Rafael maled hint, Andrea dette,
og Romerens er bedst, når man vil bede,
men se: den andens helgen var hans hustru!«
Og så vil folk forbarmes over mig.
Det gør mig glad at veje her hans billed
mod mit, mens du er nær. Og jeg tør tro,
180
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
