- Project Runeberg -  Granatæbler /
62

(1894) Author: Robert Browning With: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med at pine, Pompilia havde åbenbart været at drive hende til netop
at blive ham utro eller idetmindste få skin deraf. Han kunde da
slippe af med hende uden at miste den pengefordel, ægteskabet kunde
bringe ham. Han havde selv arbejdet på at lokke Pompilia og
Caponsacchi sammen.

Retten i Rom dømte Caponsacchi for delagtighed i flugten til
3 års forvisning til Civita vecchia, og Pompilia blev foreløbig sat ind
i et kloster. Dommen erklærede dem derved formelt skyldige, men
reelt uskyldige; og Guido opnåede ikke den attråede skilsmisse.

Pompilia, der var frugtsommelig, da hun flygtede, fik snart efter
lov at tage hjem til sine plejeforældre, der boede i en villa udenfor
en af stadens porte. Her fødte hun sidst i året 1697 en søn, som
Comparinierne strax lod bringe i skjul og sikkerhed et andet sted.
En silde aften et par uger efter kom Guido til villaen med fire af
sine folk, skaffede sig adgang og myrdede barbarisk både Pompilia og
hendes plejeforældre. Pompilia døde trods sine frygtelige sår dog først
nogle dage efter, og hun kunde angive morderne så betids, at de
blev indhentede på flugten noget fra Rom. De blev henrettede den
følgende måned. Guido forsvarede sig med, at han vilde hævne sin
krænkede ære; i virkeligheden vilde han blot have fat i de gamles
formue; når Comparinierne og Pompilia var ryddede afvejen, tilfaldt
deres penge sønnen og derigennem ham, forsåvidt han kunde bevise,
at sønnen var retmæssig arving.

I nærværende digt gør Giuseppe Caponsacchi rede for sin del-
tagelse i denne sag. Han er efter mordet hentet til Rom og ført
for retten, der har bedt ham påny fremstille sagens sammenhæng.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:14:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/granatable/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free