Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610
88
er andetsteds.«
»Giv fruen det!«
»Lad nu
den levende lumpenhed, spion og snyder,
gemen til marven, gnave på sit hjærte
og forud føle Helveds orm igen.
Lad ham stå gysende vagt ved vindvet, ja
og denne tveting der — hans let-på-tråd
og løgn-lakej — en kløgtig sparsomhed! —
betalt med favntags løn for fedtet kobber, —
lad hendes sladder få ham til at fnise:
for nu er min standhaftighed ved at smælte, —
og fnyse så, i god tid, når han narres.
— Så ægge dem og drille, til de æder
hinanden, — som to slunkne ædderkoppe,
når fluen, de har mod på, og som længe
vimsed om nettet, flyr fra det og dem.«
Nu fulgte brev og budskab tæt og snart
en månedstid vel, — hvor jeg vandred, trådte
min fod den bløde endeløse øgle.
De kom på gaden; jeg fik vink i kirken,
fandt sedler under døren, kragetær
imellem blad og blad i min bønnebog, —
ja en krøllet ting faldt ned for mine fødder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
