Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
min far og mor, — da jeg på éngang fandt,
at nu var jeg grev Guidos hustru: han
forvandled sig til vilde flammers fnysen
i samme stund, — om nogentid han bare
var mand; hans åsyn kasted ild på mit,
han lagde en hånd på mig, som brændte bort
al fred, hver fryd, hvert håb, tilsidst al frygt,
og dypped livets gren, der var så frisk,
i brand, som krymped både løv og knop
og ej blot brændte nutids liv, men fortids,
man skulde tro, han aldrig kunde række.
Han har dog ramt det, siden de to kære,
min far og mor de mange år, — der holdt
så meget af mig, siger, jeg har drømt
og nu må vågne: at jeg ikke mere
er deres barn og aldrig var det. Jeg
forstår det ej; gør I? Men sådan er det.
Just som jeg siger om jer, der byder hjælp:
jeg fatter ikke, hvad der drev jer sjæl;
jeg må jo bare se, at det er sådan, —
ikkun én sær og sælsom ting til andre.
De kom herned med mig, de kære to,
og elsked mig som før, indtil min mand
og til hans folk pinte dem, så de flygted.
Er det, fordi jeg nu i kød og ånd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
