Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
980 Bedre at indvi én med sorte øjne
i kortspil end at plapre på latin
og stikke frem den næse — fåreflad
af hjærnemangel og for megen tro.«
Og den slags vink! Nu skifted kirken tone,
nu, da jeg først forstod, at liv eg død
er midler til et mål, — den attrås trælle,
der råder ene-vældig over mænd,
hvis bøn til Gud er ofring af dem selv.
Nu sukked røsten spædt fra stenens lunger:
990 »Forlad den levende attrå; dø med mig!« —
Det var som drog jeg ind i sagnets have
til manddomsdåd og plukked hækkens frugter
af uvid, åd mig mæt, og smiled over,
at bær og hyben vandt så højt et ry,
og agted værket ringe: da på éngang
øjned jeg lundens pragt, det pure guld,
livsæblet, — og blev vår i samme stund
den syvfoldsnoede drage, der holdt vagt.
Jeg adlød, herrer! Lydighed var for sælsom —
1000 det nye, som var bleven fremkaldt i mig
ved damens blik — til at jeg turde trodse
det første myndige ord. Det kom fra Gud.
Jeg var nu løftet op i hendes højde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
