Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1220
1230
II4
Hun sagde — lang tid efter, hen på dagen;
jeg havde længe siddet tavs — med ét:
»Har I en mor?«x — »Hun døde ved min fødsel.«
»En søster ?« -— »Nej.« — »Hvem var det, hvilken kvinde,
som I var vant at være god ved sådan
og hjælpe, til jeg kaldte og I kom?«
Det holdt jeg ikke af. Lidt efter: »Sig mig,
er mænd ulykkelige, på en måde,
af pine — blot ved det, at de er mænd,
som kvinder lider ved at være kvinder?
Jeg mener: har I som en kval, der fødes
af hvad der mulig er for megen styrke
og svarer til vor overvættes veghed, —
den sitrende angst, når had er nær. Vi lider,
når småbørn gemmer deres åsyn for os,
slår ad os med den lille hånd og skænder
og laver mund, — langt mer, om fremmede mænd
ler eller truer — som det var tungt at bære!
Men fjæld forgår — hvad mer gør sæbeboblen,
bæver til luftigt intet ved berøring.
Styrke kan ha” sin brøst, som svaghed undgår.«
En anden gang: »Hvad fik jer til at smile
ved den store port med ørn og slanger over, —
hvor de mange folk gik ind, for lang tid siden ?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
