Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Lorenzo i Lucina, første gang
og skulde skrifte mine synder, sagde jeg:
men sig mig først de fejl, som jeg skal skrifte?
Så svared præsten: »Tænk dig rigtig om;
hver én på jord har visselig øvet uret.«
Sig mig nu ærlig, ej som præst, men ven,
hvis jeg blev dræbt på stedet, uden varsel,
bortløben fra min husbond og hans hjem, 1340
om I da mener, jeg var død i synd?
Min husbond plejed som at pine mig,
men ikke for at straffe mine synder,
og heller ikke frydefuld ved ondskab,
men som han bød en bondemand på landet
engang at gå til skoven med et lam
og pine det, så ulven hørte skriget
og kunde lokkes hen og fanges strax
i fælden; sådan gjorde han med mig,
for at — hvad han så ellers vandt derved — 1350
få andre folk end mig til rov og bytte.
Var det kun os to ene, som det gjaldt,
hans lyst og mine smærter — hvad var da
det spræl behov: forlyst ham ved at dø!
Men det var værd en strid: at mine smærter
blev ej en snare, trefold kval for andre —
fremmede folk — ufødte — hvad véd jeg?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
