Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
fyldt med en knugende sans af sorg, der kom; —
så strax det første spor af gråning sås,
regned jeg det for dagning. »Nå” til Rom,
før Helved nåer til hende! De par mil, —
ét dygtigt drag endnu, så kan vi ånde.«
Jeg stod i gården, drev på de søvnige karle:
1410 »Herud med hest og vogn! tag guld og skynd jer!«
De spændte for i gryets blege skumring —
det var den sidste stund — jeg måtte op
og vække hende, vendte mig ...
Der stod
grev Guido, — knejsed der, den lumpne karl,
som herre, drog i kamp med lovens banner,
udæsked verden: ny triumf lo grimt
og gammel ondskab skuled ud af skurkens
had-sorte fjæs. Triumfen linded tungen,
som ondskab klæbed til den tørre gane.
1420 Han hyled, hvæsed — å, hvor godt han holdt sig
afvejen, én arms længde og lidt mer! —
»Min hilsen, velærværdige! Hvad? så tidlig
ved mørgen-messen, ivrig med jer bog
en vårdag, — våd som al den gråd, der drukner
Arezzo ved dens kæledægges flugt?
Det er synd; det krænker kvindekønnets ret
at lad” en enkelt dame ene nyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
