Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1510
1520
126
Men hun før op, stod rank, åsyn til åsyn
med manden: han veg bort, indtil han standsed,
hvor vindvet flammed rødt af solens brand, —
den sorte plet, det lede skændsels-mærke
mod verdens fred og glæde, lys og liv!
Hun skreg: »Gå bort fra mellem mig og Helved!
Helved for mig, men ingen favntag mer!
Jeg er Guds; jeg elsker Gud, hvis knæ jeg favner,
hvis strænge dom jeg tar til sidste dråbe;
men aldrig mere djævles kærtegn: bort!«
Jeg har vel søgt at nå’ til hendes side
fra døren, hvor jeg stod, — ialfald fandt jeg
armene lænked”, som jeg skulde bruge, —
magtløs i hænders greb fra mange sider,
hvor pøbelen tramped ind i stuen, — pak
i fylket trop, til værn for hus og hjem
og manden — og med penge vel i vente!
De bunked sig imod mig. »Ha! og ham
krænker I også? ham, min eneste ven,
vogter og frelser? Det skal jeg forhindre,
for — se, hvor Gud i værste nød kan hjælpe!«
Hun sprang mod sværdet ved hans side, greb det,
drog, svang det — solen funkled over klingen
af fryd: »Dø!« skreg hun, »djævel, i Guds navn!«
Å, men de for og tvang hende, tolv mod én, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
