Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E2A7:
umandige mænd, som ingen kvinde bar,
rognfødte! Dødhvid lå hun, våbenløs.
Dog, hvad var sværd behov? det blotte ord
hug” til den fejges marv: han skjalv og kunde
kun spytte mellem sine tænder: »Ser I? 1530
hører I? vær mig vidner! skriv! ... Men nej,
træk først forbryderne dér til fange-huset !
Imens begynder jeg at søge efter
de ting, de røved, guld, juveler, sølvtøj,
penge og klæder, de stjal og rendte væk med, —
og en hoben elskovsbreve, vers og prosa,
som jeg med gyldig grund tør tro vil findes.«
Da jeg så”, at: — som hans første vanvid ikke
viste, hvor han var gal og til at le ad —
sålidt fik dette næste påhit vakt 1540
en enestes harme, — at en skriverkarl
tog plads og virkelig gav sig til at skrive,
mens nogen slyngler keg og kradsed efter
i hul og krog, — at Guido tørred panden
og atter kom til hægterne og blev kry
og strutted om på stedet for sit storværk,
snused og snøfted her og der, — begreb jeg
den fulde sandhed, gætted mer end nok,
hvad der nu var nødigt. »Ringeagt mit ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
