Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
som at vove selv at være god og sand
og kaste skyggeting til skyggers herre
og luftens magters fyrste. Selv vor flugt,
ned til dens mest omtvistelige ting,
beviste klart, hvor falsk og tomt ... Ha, mænd!
mænd, ikke drenge — drenge, ikke børn —
børn, ikke dyr — dyr, ikke stok og sten!
bar løgnerens løgn én sylspids-plet af sandhed, —
hvis jeg var fruens elsker, kunde råde
for tid og sted og komme, når jeg kaldtes,
gå, når hun vinked, få det som jeg vilde, —
hvad var da flugt behov, hvad vandt vi andet
om den gik heldigst, end fortjent fordærv,
fordømmelse ren og skær for hende, konen,
og mig, en præst, — der bytted fryd i skjul
mod åben dadel, skyggens ly mod solskin,
hvor folk kan se at dænge mig med sten, —
hvad anden vinding — vi, som sad i huset
alene dag og nat — fandt vi ved flugt?
Holdt vi på hele rejsen blot én time,
veg vi én fod fra vejen, til vi nåed
eller vilde nåt — men fik den onde lykke —
til hendes far og mor, for verdens øjne
og eders øjne, som vi tyed under
ved første vanheld? I har selv så vidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
