Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mrk -
L4L
han stod blot én arms længde fra mig, — dér,
herre, som I nu står, nu I har rejst jer.
Jeg kunde dræbt ham, før han dræbte hende, 1870
og gjorde ikke: han gik frels og frit
og øved så sin sidste dåd! — min skyld!
min — ikke eders — vær ikke angst. I hindred,
at jeg blev her og redded hende, — ikke,
at jeg drog bort fra jer og hjem til ham
og gjorde gavn i Arezzo. — Å, belær mig,
hvad byder lovens regel? Jeg kan tænke
— om jeg med skyldig ydmyghed tør tale —
hvad til I dømmer Guido: — ikke døden!
døden, hvis det gav hende liv; men ellers 1880
nej, ikke død, — jer visdom véd det bedre!
Men jeg har som en dunkel røst, der dømmer
hans dåd: bær over med mig; vej dens værd! —
Lad os gå bort — lad Guido vandre ene
igen til verden, som nu kender ham!
Jeg tror (tillad mig lidt!) at han vil ikke
såmeget dø som glide ud af livet, —
stødt bort af fælles had og hvermands rædsel,
dybt, dybere — ned, hvor alle ting har ende.
Det er som ser jeg ham krampagtig gribe 1890
én efter én hver ærlig form for liv,
fornuft og orden, ærbar sæd og vane, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
