Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1910
142
for dog engang at holdes og få fæste!
Men hver, han slår sin klo i, gør sig løs:
»Nå, du er ham, der éngang fik Pompilia
og så lod hende fare! Bort fra os!«
Jeg ser ham sådan langsomt, sikkert skubbes
bort fra det høje land, hvor livet springer
higende frem mod evighed, — som slangen,
fejlagtig født på bankens top, trods alt
dens slid og vriden glider, slidrer ned
ad højens side, ligger lavt og langt
ved fodens slette, dumpet ned i dalen:
sådan går Guido mig af syne dér
i stumt og øde mulm, — til yderst ude
ved verdens rand, hvor dunkel vånde skiller
fra det døde intet, — hvem er det, han møder,
mens han bestandig drives længer ud,
den mand, der går fordømt dybere nede
og vender sig af fryd ved fodtrins lyd
for at smigre ham og vinde sig en fælle,
og viser frem et rædsels-åsyn: Judas
grufuld af hundredårig ensomhed !
Nu er de to ét: lad dem kæle deres kærtegn
med hadske bid og hug, hade i had,
der mimrer og mjaver og bær sig ad som elskov!
Lad dem flænge hinandens kød i djævleleg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
