Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
it 20
156
byder hun mig din si og dette bæger,
din mund har bedret, før det fryder min.
Vis er du, fyrste, i din gavmildhed.
Thi denne vennesæle dåd mod ham,
hvis sang forsøder livet, lærer folk,
at du har nemmet livets sande lyst,
og at din ånd har magt til mer end bare
at hjælpe livet frem ad alfar vej,
bred nok for hoben, — ved herskerdont og sligt.
Du, drot, som bygger daglig på dit tårn
(i snare, vilde febertag af slid, —
i slappe tider med usynbar væxt, —
og når med alles ros det hele værk
går rask tilvejrs, så den, der bygger, smiler),
har aldrig gjort et værk for blot at virke,
har altid haft et lokke-håb i sjælen
om hvil engang på tårnets høje tinde,
hvor da, når bygge-larmen stilned af,
du, først af alle, skued ud mod øst:
de ringe så” dit tårn, men du så” solen.
Derfor jeg lover på den dag, du fødtes,
at gyde vinens væde, vendt mod sø,
mens tærnen her din dåd og dybe tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
