Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Får ellers ingenting! — Mit blinde dyr
holder af den, der gir det kød på næsen;
men fik det øjne, tog det selv og haded
og elsked som det lysted. Han har øjne.
Det morer også Setebos at virke
og øve alskens kunst med alle hænder,
slet ikke, fordi han ænser det, han laver.
— ”Véd selv ej bedre spøg end sommerdage,
når alt er godt og trygt, og han kun trænger
til lidt og næppe kender sult og smærte,
at prøve hvad han kan med kløgt og styrke.
Hans fingre klør. — Han bygged bord af græstørv
med flade stykker blødt hvidt kridt omkring
og ridsed måner på dem med en hajtand,
stak spån af træ deri, og ovenover
en dovendyreskal, han fandt i skoven,
død af sig selv, for hård for én at dræbe, —
til ingen verdens nytte, blot for morskab.
Slår det en dag itu. Han lisådan.
Siger, han er gruelig: se kun, hvad han gør!
Én storm forspilder mig et halvt års håb.
Véd også nok, han har et nag til mig,
mens han er Prosper huld, hvem véd hvorfor.
Men det slår til, det ser jeg. — Sad i vinters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
